Jeg var så glad for min nye familie, men det skulle ødelægges på mindre end et minut...
Dilemma:
Gå i kirke hver søndag 2½ time og lev med, at din værtsfamilie er parate til at smide dig ud af deres hus, hvis du ikke gør det.
Eller
Skift familie igen... Åh gud. Hvorfor mig?
Har I en idé til, hvad jeg kan gøre?
Knus Lisa
mandag den 28. november 2011
mandag den 31. oktober 2011
Hvorfor?
Den mærkeligste weekend i mit liv, mand. Selvmord er en underlig ting, som jeg nok aldrig kommer til at forstå. Tænk på dem, der bliver efterladt med sorg og 1000 spørgsmål. Var det deres skyld? Kunne de have gjort noget? Hvad kunne de have gjort? Kunne JEG have gjort noget? Burde man have opfanget de så utydelige signaler? Jeg ved det ikke... Nu prøver vi bare at starte forfra igen.
søndag den 30. oktober 2011
tirsdag den 25. oktober 2011
lørdag den 15. oktober 2011
Jeg lever stadig!
Så er der gået en måned og en dag, siden jeg sidst skrev. Det er for lang tid, men der er bare sket så meget! Det hele har været så nyt og udfordrende, og i mandags skiftede jeg familie, så nu starter en masse af tingene forfra igen. Det er utrolig hårdt det hele. Jeg har fundet ud af, hvor meget jeg egentlig har i Danmark, og hvor meget det betyder at kunne kommunikere. Den største del af min personlighed bliver jo udtrykt gennem mit sprog og det at kunne kommunikere.
Det er rigtig hårdt ikke at kunne vise, hvem man er, for kan man ikke det, bliver det meget svært at få venner, som matcher. Når jeg så samtidig bruger skoleuniform, så jeg heller ikke kan udtrykke min personlighed gennem mit tøj, bliver det hele lige en tand sværere.
Heldigvis er folk rigtig søde og gode til at hjælpe mig. Min nye familie taler kun spansk, så det er virkelig godt for mig. Jeg forstår ikke alt, men rigtig meget.
De spanske verber er jeg ikke så gode venner med. Hvor vi i Danmark har én datidsform, har de i Aregntina 10 -.-' Ordet er nemlig forskellig fra person til person og fra tid til tid. Det er vildt besværligt, for oppe i mit hoved, skal det hele helst give mening, og det gør det bare overhovedet ikke.
Tiden går enorm hurtigt, og det kan jeg slet ikke lige forholde mig til, for jeg har det rigtig godt her. Nogle gange kan jeg slet ikke lige fatte, at jeg er i Argentina. Det er skørt det hele. LOCO!
Det er rigtig hårdt ikke at kunne vise, hvem man er, for kan man ikke det, bliver det meget svært at få venner, som matcher. Når jeg så samtidig bruger skoleuniform, så jeg heller ikke kan udtrykke min personlighed gennem mit tøj, bliver det hele lige en tand sværere.
Heldigvis er folk rigtig søde og gode til at hjælpe mig. Min nye familie taler kun spansk, så det er virkelig godt for mig. Jeg forstår ikke alt, men rigtig meget.
De spanske verber er jeg ikke så gode venner med. Hvor vi i Danmark har én datidsform, har de i Aregntina 10 -.-' Ordet er nemlig forskellig fra person til person og fra tid til tid. Det er vildt besværligt, for oppe i mit hoved, skal det hele helst give mening, og det gør det bare overhovedet ikke.
Tiden går enorm hurtigt, og det kan jeg slet ikke lige forholde mig til, for jeg har det rigtig godt her. Nogle gange kan jeg slet ikke lige fatte, at jeg er i Argentina. Det er skørt det hele. LOCO!
onsdag den 14. september 2011
Solnedgang i Argentina
Jeg fik lige lyst til at vise jer dette billede :) Jeg håber, at I alle sammen har det godt!
lørdag den 3. september 2011
3. etape
The city I live in
-Concordia.
Et sted, hvor alle veje er ensrettede. Et sted, hvor alle har mørkt hår og brune øjne. Et sted, hvor der kører heste rundt i gaderne. Et sted, hvor der ikke er alfalt over alt. Et sted, hvor solen (næsten) altid skinner. Et sted, hvor floden løber igennem. Et sted, hvor der er strømkabler og faldefærdige huse over alt. Et sted, hvor alle danser fantastisk og fester til langt ude på natten. Et sted, hvor næsten alle er imødekommende. Et sted uden varme i husene. Et sted, hvor der er palmer og appelsinetræer lige gyldigt, hvorhen man kigger. Et sted, hvor alle kysser hinanden. Et sted med meget fattige og meget rige mennesker. Et sted, som ligger i Argentina på grænsen til Uruguay. Et sted, hvor jeg går i skole, hænger ud og fester.
Stedet, hvor jeg bor.
Jeg kan nok godt vænne mig til at bo her i 10½ måned :)
-Concordia.
Et sted, hvor alle veje er ensrettede. Et sted, hvor alle har mørkt hår og brune øjne. Et sted, hvor der kører heste rundt i gaderne. Et sted, hvor der ikke er alfalt over alt. Et sted, hvor solen (næsten) altid skinner. Et sted, hvor floden løber igennem. Et sted, hvor der er strømkabler og faldefærdige huse over alt. Et sted, hvor alle danser fantastisk og fester til langt ude på natten. Et sted, hvor næsten alle er imødekommende. Et sted uden varme i husene. Et sted, hvor der er palmer og appelsinetræer lige gyldigt, hvorhen man kigger. Et sted, hvor alle kysser hinanden. Et sted med meget fattige og meget rige mennesker. Et sted, som ligger i Argentina på grænsen til Uruguay. Et sted, hvor jeg går i skole, hænger ud og fester.
Stedet, hvor jeg bor.
Jeg kan nok godt vænne mig til at bo her i 10½ måned :)
Abonner på:
Opslag (Atom)